Huskeblog

Det spørgsmål valgte jeg lige at stille mig selv; jeg har set masser og masser af produkter og reklamer, der omtaler kold vask, men tænkt, at det ikke helt holdt stik med mine “skolelærdom” fra Suhr’s, men her er svaret:

• Køb det blomstermærkede vaskemiddel “Care” (eller andet miljømærket kold-vaskemiddel, hvis du skulle falde over det); det kan vaske rent ved 20 grader - vær dog sikker på, at din vaskemaskine har et normalprogram med lav temperatur (på min Asko-maskine kan jeg stille temperaturen seperat og jeg kan vælge “kold”, som jeg formoder så er koldere end de 30 grader, der kommer som det næste på drejeskiven!?)
• Vask herefter alle dine 40-gradersvaske ved 20 grader (”koldt”) i stedet og spar en masse i strøm til opvarmning af vandet.
• Hvad angår kogevaske (95 grader), sættes disse til 60 grader; her er ingen risiko, MEN:
• Mange producenter af vaskepulver anbefaler, at man vasker alle sine 60-gradersvaske ved 30 grader, men det skal man ikke høre efter (og det er liiiige det, jeg synes der var væsentligt at få på det rene)! For det første kommer man ikke af med f.eks. husstøvmider ved under 60 grader og for det andet skal vaskemaskinen have “en koger” jævnligt, f.eks. en gang om måneden, for ikke at ophobe og komme til at lugte af gamle, sure baktusser.

Så fra nu af, vil jeg forsøge at vaske koldt ved almindelig tøjvask, men sengetøj, undertøj, karklude m.m. får stadig de 60 grader.

Læs selv mere på:
http://www.ecolabel.dk/aktuelt/nyheder/Koldtvandsvask.htm og http://www.taenk.dk/upl/cms/7/1467_008-013-Taenk-8208.pdf

Det handler om forbrug i dag. Jeg har perioder, hvor jeg tænker mere over tingene end andre, og lige nu går det meget på tøj, både til mig selv, men også min datter.

Derfor vil jeg fremhæve to sites på nettet, jeg synes er et besøg værd. Det ene er www.dotling.dk, der sælger økologisk børnetøj. Jeg er selv blevet forhandler af tøjet (homeparty-salg), men vil alligevel tillade mig at fremhæve det her. Dotling sætter farver på og arbejder med forskellige stilarter og samtidig er det ikke så dyrt som andet økologisk børnetøj. Jeg er i mit tøjvalg til datteren ofte endt i H & M eller Name It, men her er der ringe - men dog - mulighed for at vælge økologisk tøj, og måske er bomulden økologisk dyrket, hvilket også er meget væsentligt, men hvad med farver, tryk osv.? Hvis jeg så en sjælden gang har set på de dyre mærker, som også laver økologisk tøj, så er priserne skyhøje, men jeg har ikke garanti for bedre kvalitet. Så jeg synes Dotling er et rigtig godt alternativ, og de har en certificering, hvilket de færreste tøjproducenter har herhjemme, så - tjek det ud!

Mht. mig selv, har jeg virkelig været dårlig til at få taget hul på det økologiske tøj. Jeg sidder stadig med en fornemmelse af, at det bliver hørfarvet og stort som et hus, hvis det skal være økologisk. Det er heldigvis ikke tilfældet; til gengæld er priserne væsentlig højere end på almindeigt tøj og det skal man lige sluge. Jeg vil fremhæve www.greengorilla.dk. De er sig selv! Deres børnetøj synes jeg er ret specielt, men jeg fandt en super lækker trøje til mig selv, som jeg modtog med posten i går. Der var hurtig og god betjening og jeg kan lide deres tankegang. Så helt klart et kig værd.

Og så var der lige det om fairtrade. Den bedre halvdel tog bladet “Fair Nok” med hjem til mig fra supermarkedet den anden dag, og det er virkelig god læsning. Det er udgivet af Fairtrade Mærket Danmark og uddeles gratis. Der er alt, hvad man har lyst til at læse om fairtrade og også økologi; her fandt jeg bl.a. Green Gorilla, men der er også nævnt mange andre med både økologisk og fairtrade-mærket tøj. Og så er der de gode historier; jeg synes bare det er så spændende læsning! Se selv her: www.fairtrade-maerket.dk

Det kan vist ikke komme bag på nogen, at jeg brænder for økologi. Til gengæld er der en del, der kommer bag på mig, når vi taler økologi.

Et helt jordnært eksempel kunne være, at når dagplejemødrene i kommunen diskutere økologi til børnene, så er der rent faktisk nogle, der bruger argumenter som: “Det er jo bare en fiks idé!” eller “Det er vel ikke bevist, at det skulle være bedre!?”. Jo, det er det, og skal vi så komme videre? Lad os forholde os til pris og adgangen til økologiske fødevarer ude i de små landområder, hvis vi skal diskutere, hvorvidt vores små størrelser skal undgå tilsætningsstoffer og sprøjtegifte. Drop dumme undskyldninger og “jeg-ved-ikke-noget-om-emnet-og-så-er-det-nemmest-bare-at-være-negativ-udtalelser”.

Nå, men det var nu slet ikke det, det skulle handle om. Altså det kommer bag på mig, at nogle stadig kan være imod økologi og desuden nægte at høre på saglige argumenter. Men det ville være det samme, hvis jeg skulle overtales til at flyve en tur til månen; totalt ukendt land og måske kommer jeg ikke hjem igen…ved ikke helt om det giver det rigtige billede, men…

Anyways! Jeg har lige læst følgende på www.økologi.dk, som er Økologisk Landsforenings hjemmeside:

Økologi tager ingen GMO-chancer
Praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Din eneste garanti for at undgå GMO helt er ved at vælge økologisk. Bliv klogere på økologi og GMO.

Dét kommer bag på mig; Jeg har da nok bare gået efter det røde Ø og ikke beskæftiget mig med GMO – gensplejsede fødevarer. Jeg har nok bare naivt tænkt, at gensplejset majs var noget, man eksperimenterede med i USA. Men nu står der jo her, at vælger man animalske, konventionelle fødevarer, så undgår man ikke GMO.

Men er det nu noget sådan at gå op i? Er GMO ikke blot veldesignede fødevarer, der kan effektivisere vores landbrug?

Det kommer som alt andet an på, hvordan man ser på verden: Er du af den mening, at vi som mennesker kan løse alle problemer med vores store hjerner og fremskredne teknologi eller mener du, at naturens egne løsninger til syvende og sidst lykkedes bedst? Skal vi prøve at undgå fejl ved at se os selv som en del af verden i stedet for hævet over den? Behøver jeg sige, hvor jeg er?

Økologisk Landsforening fremhæver gode, håndgribelige argumenter for at undgå GMO og selvfølgelig vælge økologi. Jeg synes det vigtigste at fokusere på er, at vi i dag ved, at vi har et stort forureningsproblem i form af sprøjtegifte, pesticider, you name it, at GM afgrøder ikke nødvendigvis er modstandsdygtige overfor alt, men ofte kræver sprøjtning og at verdens fattigste bliver låst fast i et dyrt afhængighedsforhold, hvis de dyrker GM afgrøder (eller bare konventionelle afgrøder), da der skal købes pesticider og speciel såsæd. Vælges økologiske dyrkningsmetoder, undgås sprøjtegifte, vi kan opnå større mangfoldighed af afgrøder og fattige bønder får større udbytte ved at dyrke jorden frem for at udpine den og får et større overskud, når der ikke skal betales for dyre sprøjtemidler m.m..

I sidste ende handler det jo om, at vi har et ansvar. For os selv, vores børn, (andres børn!), verdens befolkning rig som fattig; Jordens velbefindende!

Ja, det lyder måske lige stærkt nok…hvis vi lige skal hive det ned på jorden igen(!!), så tænk over, hvad du vil byde dig selv og dine nærmeste. Jeg mener bare ikke, man kan være ligeglad. Jeg vil i endnu højere grad forsøge at købe økologiske fødevarer, svanemærkede produkter og desuden dyrke selv. Og jeg forventer det samme af dig!

“Kontant” på DR1 kunne i går aftes bl.a. fortælle, at 8 ud af 12 udvalgte SuperBest-butikker på Sjælland om-mærker deres kød, således at produktionsdato og dermed holdbarhedsdato hele tiden ændres på mærkaten selvom der er tale om det samme kød i pakken.

“Kontant” mærkede kødpakkerne, så de kunne kende pakkerne selvom film og mærkat var skiftet ud.

Fødevareregion Øst tager ud med ikke mindre end 35 tilsynsførende (det svarer meget godt til hele fødevareafdeling Odense) og laver kontrol i butikkerne. Som fødevarechef Bjørn Wirlander rigtig nok siger, kan Fødevaresyrelsen ikke bruge de metoder, som kontant har brugt – det har de simpelthen ikke beføjelser til. Men på tilsynene finder de tilsynsførende den gamle emballage, som er bevis nok for, at der sker noget ikke helt lovligt i den pågældende butik. Se evt. udsendelsen her: http://www.dr.dk/DR1/kontant/2009/09/29130909.htm

DR Update fortæller lige nu, at Socialdemokratiets forbrugerordføre Benny Engelbrecht vil stille krav om, at Fødevarestyrelsen kan få nye måde at lave fødevarekontrol på; bedre arbejdsbetingelser. “Bedre våben i kampen mod kødfuskerierne” siger de i indslaget. Det ville helt bestemt være fint, hvis der i højere grad kunne opdage svindel som “Kontant” beskriver, men det skal kraftigt overvejes, hvilke beføjelser de tilsynførende så skal have for at kunne det.

Lad os lige tænke den igennem engang:

Når der er tilsyn i en virksomhed, kommer kontrollen uanmeldt. De tilsynsførende må se sig om, komme i alle lokaler, må bruge al den tid, der er brug for, bede om adgang  til aflåste lokaler, der hører til virksomheden, stille et utal af spørgsmål osv. osv. Men de må ikke som “Kontant” undersøge ting i virksomheden, uden virksomheden er bekendt med, hvad der er gang i. Der skal helt enkelt spilles med åbne kort. Er der en mistanke, stilles der opklarende spørgsmål, virksomheden får indblik i, hvad der har vækket mistanke og der foregår en dialog med de ansvarlige. Den tilsynsførende har selvfølgelig det sidste ord og kan sanktionere, som det vurderes bedst, uanset, hvad virksomheden oplyser eller ikke oplyser. Og afgørelser kan påklages, med mindre der gives en bøde…dem kan der ikke klage over.

Hvad ville der ske, hvis Fødevarestyrelsen gik frem med samme metoder som “Kontant”? Hvis de i civil sneg sig rundt og mærkede kødbakker for at tjekke slagterens procedurer for mærkning, gemte varer på hylderne, for at kontrollere butikkens holdbarhedskontrol, udlagde skidt og snavs for at tjekke restauranters rengøring eller insisterede på - som falsk kunde - at trykke kokkens hånd for dermed at kunne knalde ham på dårlig håndhygiejne, når de med ultraviolet lys kunne bevise, at han ikke havde vaske hænder efter mødet med dem og inden han igen stod ved skærebrættet?

En ting er, at deres arbejdsdag ville være præget af mistænksomhed frem for oprigtighed og interesse for den enkelte virksomhed. Utallige timer ville blive brugt på at vise gode erhvervsdrivende, at “systemet” mistænker dem.

En anden ting er, hvordan det ville føles at være fødevarevirksomhed. Aldrig at vide, hvornår man bliver overvåget eller lokket i en fælde. I forvejen kæmper mange erhvervsdrivende med at holde sig ajour med lovgivningen og alle ønsker at gøre deres bedste; det er jo trods alt deres levebrød.

Forbrugerne har ret til at kende virkeligheden og der bør ikke svindles med mærkning m.m. Medierne kan være en god medspiller for Fødevarestyrelsen, men det er værd at huske, at de også skal sælge; de har en anden interesse end blot at oplyse forbrugerne.

Der er god grund til at overveje ganske nøje, hvordan kontrollen skal foregå. Jeg mener ikke kontrollen skal være så omfangsrig, at Fødevareregionen står og ånder virksomhederne i nakken hver dag, jeg tror ikke på den kontruktive i at mistænke virksomheder fremfor at tale med dem og jeg håber blot på flere og andre medspillere end medierne: Der skal herfra lyde en opfordring til forbrugere og medarbejdere om at klage til Fødevarestyrelsen, hvis man oplever lovovertrædelser. (I den sammenhæng er det vigtigt at fortælle, at man skal stå frem med navn og adresse, når man klager, så man kan indkaldes som vidne. Ellers kommer man ikke langt f.eks. i retten.)

Der findes brådne kar alle steder, men vi har alle et ansvar, hvis vi er vidner til svin(dl)eriet.

…Ja, det er sådan jeg indtager mine cornflakes denne aften; ovenpå en dag, hvor jeg i formiddag har gjort brug af det offentliges ydelser i omkring 3 timer og hvorefter dagen er tilbragt i dyb selvmedlidenhed på sofaen. Så er der meget lidt – ud over en lilla Margretheskål – der kan højne humøret!

Om det var en sammensværgelse mellem mine sko og en snedig sten, kombinationen “at skynde sig” og “tung kasse spærrer udsynet”, begge dele eller bare god, gedigen klodsethed…det lader jeg være op til dig at vurdere, men hvorom alt er, befinder jeg mig søndag aften ved halv otte-tiden liggende face-down i indkørslen ovenpå en til atomer kvast klapkasse fra Føtex og en god del af mine arbejdsrelaterede egendele spredt for alle vinde omkring mig.

Jeg husker ikke meget andet, end at jeg når at tænke “det her kommer til at gøre ondt et sted”, hvorefter mit knæ stifter ganske alvorlig bekendtskab med vores lidt for hårdtstampede og i øvrigt stenfyldte indkørsel. I tilbageblik føles det lidt som om jeg i en brøkdel af et sekund hænger i luften, mens min krop overvejer med sig selv, hvilken del, der er smartest at hamre i jorden, når det nu skal være…personligt ville jeg nok have valgt noget andet end knæet…eller det ville jeg så åbenbart ikke, nu er jeg jo trods alt ikke separeret fra min krop, men alligevel…kunne jeg vælge, ville en forstuvet lillefinger have gjort tricket…eller en lille flænge, hvis det skulle være lidt vildt…HVORFOR mit venstre knæ?

Jeg kan ikke gå, kun humpe og kan heller ikke køre bil! Hvordan skal jeg så passe mit arbejde???

Som sagt: 3 timer på skadestuen i formiddag, hvor den første 1½ time var ventetid, fordi lægerne var til konference (det er ikke brok, jeg havde jo selv valgt at sidde og vente…kunne jo ikke andet). Så til undersøgelse af en medicinstuderende, der ikke rigtig kan lide, at jeg ikke kan bøje benet (nej, det kan jeg heller ikke lide – JEG KAN JO IKKE KØRE BIL!). En tur på røntgenafdelingen – i kørestol – tilbage igen og mere trykken og bøjen og riven i mit ben. Og så en tid om 4 uger på “O. Amb.”, hvad det så end er. Jeg hørte en sygeplejerske sige “knæ-ekspert”…det er godt nok til mig.

Men egentlig vil jeg gerne fortælle, at det, på trods af mit dårlige humør, smerterne i mit knæ og erkendelsen af, at man - selvom man er 32 om en måned - godt kan være ved at tude, når man venter på den endelige diagnose, var en god oplevelse at være på skadestuen i Svendborg.

Ikke mindre end tre gange må jeg, på spørgsmålet om, hvorvidt jeg har fået en sportsskade, svare “Nej, jeg faldt bare!”. Man føler sig bare dum! Men den første portør, der skal køre mig fra skadestuen til røntgen, siger: “Du er ikke den eneste; jeg kan godt skaffe et par krykker og en halskrave til dig, og så har du jo lige lidt tid til at finde på en god historie…så er der ingen, der behøver vide, hvad der i virkeligheden er sket!”. Er det bare den bedst kommentar, når man sidder og er mavesur? Desuden havde jeg en sygeplejerske med inde ved den medicinstuderende, der meget bebrejdende kiggede på ham og sagde “Nej, det gør jo rigtig ondt på hende”, hvorefter hun meget energisk nussede/masserede en vist lidt tilfældig udvalgt del af min skulder…og holdt mig i hånden. Hatten af for det. Det er rigtig omsorg. Det er menneskelighed og evne til at være der, når man skal…og jeg har bare slået mit knæ!

Herhjemme må jeg nøjes med min lilla Margretheskål, der af uforklarlige årsager formår at gøre mig bare i lidt bedre humør. Endnu bedre er det dog, at jeg indenfor den første time hjemme havde fået ikke mindre end 3 tilbud om sygebesøg – så søsteren kommer fra Jylland i morgen

(Så huskede jeg igen huskeblog’en; endelig havde jeg noget at fortælle… :))

Det er længe siden jeg har skrevet her på bloggen, men nu kom den gode grund til at lave et lille indlæg. Jeg har netop modtaget denne forespørgsel:

Hej Pernille.
Jeg har den her opgave for, i Dansk.
Og den handler om Julens traditioner.
Vi skal skrive den så børn i 3 klasse forstår den.xD
Og jeg er gået i stå, kan du hjælpe med nogle, underlige traditioner ?
Jeg skal bare have gode traditoner, måske nogle mindre kendte eller,,..
Cille,.

Da jeg ikke lige er bekendt med mange forskellige juletraditioner, vil jeg høre om andre læsere af bloggen måske vil dele nogle gode juletraditioner?

Skriv en kommentar om DINE gode juletraditioner…og specielt, hvis de er lidt specielle

Jeg har ventet og ventet…ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle gribe det an.

Min bedre halvdel kommer hjem med “Kernesund familie - sådan” i starten af året. Jeg går rundt i min egen lille gravide verden, følger ikke med i medierne og ej heller i ernæringsdebatten.

Vi læser bogen. Ret hurtigt står jeg af - det er ikke dét, jeg har lært, denne bog formidler. Der er nogle ting, der ikke rigtig klinger. Jeg går rundt og grubler…opskriftsbogen bliver købt, vi køber “Birkesød” og proteinpulver…der bliver lavet smoothies. Vi diskuterer…meget. Hvor kommer disse påstande og mærkelige produkter fra?

Jeg får opsnappet, at de ernæringsprofessionelle i Danmark er helt oppe at ringe - følger man bogens anvisninger, risikerer man…ja, bål og brand. Jeg oplever, at jeg ikke kan følge bogens videnskablige grundlag, men det medierne bringer af interviews med de ernæringsprofessionelle giver heller ikke mening…der bliver ikke givet gode grunde til, at man ikke skal købe bogen, det skal man bare ikke! Virkelig dårlig formidling, med andre ord.

Nu har jeg lige set “Praxis” på TV2, hvor en familie i 12 uger skal følge den første bogs anvisninger. I det første program er der ikke antydningen af, at bogen slet ikke lever op til bl.a. sundhedsstyrelsens anbefalinger…jeg håber de i løbet af de 12 uger tager fat i de enkelte påstande i bogen og gør dem til skamme; det værste, der kan ske, er, at TV2 bare vælger at lave deres egen lille test af bogens påstande og så i øvrigt lader det være op til den danske befolkning, hvordan de vil leve.

Jeg vil lade alt det der vælter rundt i mit hoved være usagt, for ellers slutter dette indlæg aldrig! Interesserer du dig for ernæring og synes du det er en rodet verden, så meld dig ind i gruppen “Stop ernæringsvrøvl - stop nutrition nonsens” på facebook (startet af Per Brændgaard Mikkelsen). Der er mange links og gode debatter…og det er uddannede, der diskuterer…

Og så skrev jeg følgende på “væggen”:
At lære almindelige mennesker om ernæring, er som at sætte sådan en som mig til at bygge en bil…måske roder jeg lidt rundt med nogle hjul og en gearkasse, men til sidst giver jeg sgu da op og køber en C3′er! Færdigsamlet og det hele. Og går den i stykker, skal nogle andre få den til at virke…jeg skal i hvert fald ikke! For det interesserer mig ikke, jeg skal bare kunne komme fra A til B!
Er det ikke dér, vi “ernæringsprofessionelle” går galt i byen? Vi vil lære folk selv at bygge bilen, hvor “Kernesund…” m.fl. (har I lige set Praxis på TV2?) sælger hele bilen og viser vejen til værkstederne?
Ja, undskyld mit kluntede billedsprog…men, Per, jeg kan da huske et år til Arlas ernæringsseminar, hvor du foreslog madordninger til den brede befolkning, så vi da for f… var sikre på, at alle skattekronerne ikke gik til pleje af fede danskere…var det ikke dig? Jeg blev så provokeret! Men jeg kan måske godt se, hvorfor sådan en idé dukker op…

Man tager: Udvalgte jordbærplanter fra planteskole eller svigermors have, et styk urtehave og en god håndfuld manglende tid, tårnhøje, væmmelige tidsler, lupiner en masse samt selvfølgelig resterne af sidste års afgrøder, krydderurter og græs i diverse afskygninger!

Jordbærplanterne sættes i fin række i urtehaven det ene år, hvorefter man glemmer alt om dem, lader dem brede sig, så de til sidst står…rundt omkring, og herefter lader man tidsler, lupiner m.m. tage over.

Så skulle jeg hilse og sige, at du får de lækreste, kæmpe store jordbær; de kæmper om kap med alt andet, så bærrene bliver store, de er skjult i græsset, så fugle og andet ikke finder dem, og sidst men ikke mindst er de bare SÅ meget bedre, når man ikke troede, man havde dem, og man så pludselig høster i kilovis!

 Mmm…

Hvor er det bare irriterende, når øl-reklamer er så gode! Jeg synes bare det går rent ind, når de tre gutter i Tuborgs reklame for “LITE” finder sammen i supermarkedet eller spiller baseball med grøntsager og andre sunde ting - det er lige sådan det er, og man fatter bare sympati for “de stakkels drenge”, der må trækkes med sunde kærester, og for hvem Tuborg Lite bare er en åbenbaring…

Behøver jeg sige, det er problematisk med så god en reklame for alkohol?

Selvfølgelig lægger reklamen op til, at øl drikkes når man hygger sig med vennerne. Og en enkelt øl med vennerne skader jo ikke.

Men har man set, hvad alkohol kan gøre, og når man ved, at det direkte er gift for kroppen - ja, så er det altså bare træls, at de er så gode til at lave reklamer, dem der producere skidtet.

Og Tuborg har nok opnået det, de ville. For jeg er jo netop en af de der “sunde kærester”, så selvfølgelig er de glade for, jeg reagere…så har de jo ramt rigtigt. Hvad angår mændene, ja, så er de igen tabt for sundhedsfortalerne de næste 20 år…pga. af en lille, genial rekalme fra Tuborg.

Skål…

Ordene “tøj”og “økologisk” i samme sætning er for mange ikke noget positivt. Altså mest fordi det lyder lidt fodformet!

Når jeg tidligere har fundet tøj i økologisk bomuld, har det været udsat for en noget flippet designer og derfor haft en absurd høj pris…så bliver man hurtig træt af at lede og køber bare det, man plejer.

Jeg får nyhedsbrev fra Økologisk Landsforening, der, i denne uge, skriver, at VeroModa har lavet en collection i økologisk bomuld. Tag et kik forbi - den er faktisk fin! Jeg skal i hvert fald have set den i real life…VeroModa er så kendt og en del af enhver gågade, så det kan ikke være helt skidt for den økologiske fremtid.

Nu mangler vi bare at VeroModa får sig en fed webshop og dropper den langsommelige grafik på deres nuværende side…

Og at Esprit laver tøj i økologisk bomuld…