Huskeblog

Så fik vi årets første emneuge overstået, nemlig Sundhedsugen! En uge med forskellige former for sport i løbet af dagen, sunde måltider (som vi dog også har til daglig!)…masser af aktiviteter, der kan vække de unges lyst til mere motion i hverdagen.

Jeg har dog sjældent hørt så meget brok! Mange var utrolig optagede af emneugen og glædede sig til næste aktivitet, men under evalueringen i fredags markerede en lille håndfuld elever sig med udtalelser som “…jeg synes ikke, vi skal gå og cykle så meget! Det er så hårdt og man bliver så træt…” og “…jeg synes, I skulle have valgt en anden skov til udflugten, for der var så mudret, at det var farligt at gå der…!”.

Jeg stod der med et lille skævt smil og kunne simpelthen ikke holde min mund; jeg måtte bare kommentere deres ynkelige tilgang til det, at røre sig. Jeg synes nærmest det lød som om, jeg arbejdede på et alderdomshjem.

Den næste uges tid skal jeg så vidt muligt - på alle tidspunkter og i alle lektioner - have flettet noget om kroppen ind. Hvis man er bange for at gå i skoven, når det er mudret, kunne det være fordi ens krop slet ikke er vant til at blive udfordret; tænk ikke at kunne reagere hensigtsmæssigt, hvis man er ved at falde? …Som 16-årig!! Og siden hvornår er det blevet noget negativt at være træt, hvis det er fordi man har brugt sig selv en hel dag? De stakkels unge mennesker; det lyder som om de har et helt forkvaklet syn på livet…det må jeg lave om på (naivt, når jeg kun har dem et år…!? Hmm…).

Det er ingen hemmelighed, at jeg synes den er helt gal, når unge mennesker ikke kan gå en tur i skoven uden at føle sig mishandlet og faktisk også tror at regnvejr er Danmarks svar på en naturkatastrofe. Og jeg tror ikke jeg kan ændre noget af betydning på dette ene år. Men jeg tror, der er store chancer for at få mere oplagte, fysisk stærke og i højere grad utrættelige unge mennesker, hvis det at bevæge og udfordre sin krop er en del af hverdagen fra børnene er helt små. Så altså lige nu uden for min rækkevidde - men lad det være en opfordring…til forældre og professionelle i børnenes verden. For jeg tør næsten ikke se de slappe unge blive voksne…

Var lige et smut forbi http://blog.chrismacdonald.dk/! Læser sidste nyt på bloggen: Om at lokke børn til mere motion ved at give dem point; jo flere point, des mere tv må de se!!!

Den er helt gal, men jo også en overskrift fra USA!

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at vi på et tidspunkt må have glemt, hvordan det er at være et levende væsen; det er som om, vi skal til at opfinde det hele igen!! “Mad…hvad er det? Hvordan er det nu, man gør? Bevæge mig?! Skal jeg også det? Hvorfor? Hvordan? Kan jeg ikke få en belønning, så?…”.

Altså, hvornår blev vi alle i tvivl om, hvad vi skal spise for at overleve? Hvordan kan det komme bag på nogen, at man nok ikke kan overleve på sodavand, chips og vingummier…hvis det var livsnødvendig fandtes mennesker jo ikke længere, for der har mig bekendt ikke været sodavandshaner på jorden før - jordens alder taget i betragtning - for ganske nylig.

Kan det komme bag på nogen, at en krop, der ikke udfordres, forfalder? Det er jo ikke kun mennesker, det sker for; alle maskiner, vi har opfundet, skal vedligeholdes for at kunne holde, og vores husdyr mistrives, hvis vi ikke behandler dem ordentligt.

Børn skal ikke lokkes med goder for at ville bevæge sig. Børn bevæger sig helt instinktivt - hvis vi altså ikke tager denne evne fra dem i vores iver for at vise dem de voksnes verden. Jeg ser ofte med stor beundring på børn: Skal de fra et sted til et andet, så løber de! Løber!! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet bare for at komme fra A til B! Og ser jeg en sjælden gang et voksent menneske løbe ned ad gågaden, vender jeg mig undrende om og tænker, hvad der dog kan være så vigtigt…”slap dog af!”.

Men sagen er jo, at løb vi alle, når vi skulle et smut på posthuset, tog vi os tiden til at tage cyklen på arbejde, trappen til 5. sal og alt det der vi godt ved, så var vi over den dårlige samvittighed med at få stoppet besøget i centret ind i kalenderen og føle at vi fortjente en belønning for at følge en moderne livsstil.

Børns motion - eller rettere leg - har ikke bare den effekt, at børnene ikke bliver overvægtige. Kroppen skal også udvikles til at blive stærk, så den ikke går i stykker bare ved det mindste fald. Hjernen skal udfordres, så børnene bliver bedre til at lære og gennemskue verden omkring dem.

Vi skal huske, at vi er levende. Når jeg bevæger mig, udvikles de muskler, jeg bruger og når jeg spiser, må jeg spise så meget forskelligt som muligt, så jeg har den størst mulige forudsætning for at få, hvad jeg behøver.

Har vi skabt et samfund, hvor det er svært at være menneske?