Huskeblog

Det kan vist ikke komme bag på nogen, at jeg brænder for økologi. Til gengæld er der en del, der kommer bag på mig, når vi taler økologi.

Et helt jordnært eksempel kunne være, at når dagplejemødrene i kommunen diskutere økologi til børnene, så er der rent faktisk nogle, der bruger argumenter som: “Det er jo bare en fiks idé!” eller “Det er vel ikke bevist, at det skulle være bedre!?”. Jo, det er det, og skal vi så komme videre? Lad os forholde os til pris og adgangen til økologiske fødevarer ude i de små landområder, hvis vi skal diskutere, hvorvidt vores små størrelser skal undgå tilsætningsstoffer og sprøjtegifte. Drop dumme undskyldninger og “jeg-ved-ikke-noget-om-emnet-og-så-er-det-nemmest-bare-at-være-negativ-udtalelser”.

Nå, men det var nu slet ikke det, det skulle handle om. Altså det kommer bag på mig, at nogle stadig kan være imod økologi og desuden nægte at høre på saglige argumenter. Men det ville være det samme, hvis jeg skulle overtales til at flyve en tur til månen; totalt ukendt land og måske kommer jeg ikke hjem igen…ved ikke helt om det giver det rigtige billede, men…

Anyways! Jeg har lige læst følgende på www.økologi.dk, som er Økologisk Landsforenings hjemmeside:

Økologi tager ingen GMO-chancer
Praktisk talt alle mejeriprodukter, kød og æg, som ikke er økologiske, er baseret på gensplejsede afgrøder. Din eneste garanti for at undgå GMO helt er ved at vælge økologisk. Bliv klogere på økologi og GMO.

Dét kommer bag på mig; Jeg har da nok bare gået efter det røde Ø og ikke beskæftiget mig med GMO – gensplejsede fødevarer. Jeg har nok bare naivt tænkt, at gensplejset majs var noget, man eksperimenterede med i USA. Men nu står der jo her, at vælger man animalske, konventionelle fødevarer, så undgår man ikke GMO.

Men er det nu noget sådan at gå op i? Er GMO ikke blot veldesignede fødevarer, der kan effektivisere vores landbrug?

Det kommer som alt andet an på, hvordan man ser på verden: Er du af den mening, at vi som mennesker kan løse alle problemer med vores store hjerner og fremskredne teknologi eller mener du, at naturens egne løsninger til syvende og sidst lykkedes bedst? Skal vi prøve at undgå fejl ved at se os selv som en del af verden i stedet for hævet over den? Behøver jeg sige, hvor jeg er?

Økologisk Landsforening fremhæver gode, håndgribelige argumenter for at undgå GMO og selvfølgelig vælge økologi. Jeg synes det vigtigste at fokusere på er, at vi i dag ved, at vi har et stort forureningsproblem i form af sprøjtegifte, pesticider, you name it, at GM afgrøder ikke nødvendigvis er modstandsdygtige overfor alt, men ofte kræver sprøjtning og at verdens fattigste bliver låst fast i et dyrt afhængighedsforhold, hvis de dyrker GM afgrøder (eller bare konventionelle afgrøder), da der skal købes pesticider og speciel såsæd. Vælges økologiske dyrkningsmetoder, undgås sprøjtegifte, vi kan opnå større mangfoldighed af afgrøder og fattige bønder får større udbytte ved at dyrke jorden frem for at udpine den og får et større overskud, når der ikke skal betales for dyre sprøjtemidler m.m..

I sidste ende handler det jo om, at vi har et ansvar. For os selv, vores børn, (andres børn!), verdens befolkning rig som fattig; Jordens velbefindende!

Ja, det lyder måske lige stærkt nok…hvis vi lige skal hive det ned på jorden igen(!!), så tænk over, hvad du vil byde dig selv og dine nærmeste. Jeg mener bare ikke, man kan være ligeglad. Jeg vil i endnu højere grad forsøge at købe økologiske fødevarer, svanemærkede produkter og desuden dyrke selv. Og jeg forventer det samme af dig!

Jeg har ventet og ventet…ikke rigtig vidst, hvordan jeg skulle gribe det an.

Min bedre halvdel kommer hjem med “Kernesund familie - sådan” i starten af året. Jeg går rundt i min egen lille gravide verden, følger ikke med i medierne og ej heller i ernæringsdebatten.

Vi læser bogen. Ret hurtigt står jeg af - det er ikke dét, jeg har lært, denne bog formidler. Der er nogle ting, der ikke rigtig klinger. Jeg går rundt og grubler…opskriftsbogen bliver købt, vi køber “Birkesød” og proteinpulver…der bliver lavet smoothies. Vi diskuterer…meget. Hvor kommer disse påstande og mærkelige produkter fra?

Jeg får opsnappet, at de ernæringsprofessionelle i Danmark er helt oppe at ringe - følger man bogens anvisninger, risikerer man…ja, bål og brand. Jeg oplever, at jeg ikke kan følge bogens videnskablige grundlag, men det medierne bringer af interviews med de ernæringsprofessionelle giver heller ikke mening…der bliver ikke givet gode grunde til, at man ikke skal købe bogen, det skal man bare ikke! Virkelig dårlig formidling, med andre ord.

Nu har jeg lige set “Praxis” på TV2, hvor en familie i 12 uger skal følge den første bogs anvisninger. I det første program er der ikke antydningen af, at bogen slet ikke lever op til bl.a. sundhedsstyrelsens anbefalinger…jeg håber de i løbet af de 12 uger tager fat i de enkelte påstande i bogen og gør dem til skamme; det værste, der kan ske, er, at TV2 bare vælger at lave deres egen lille test af bogens påstande og så i øvrigt lader det være op til den danske befolkning, hvordan de vil leve.

Jeg vil lade alt det der vælter rundt i mit hoved være usagt, for ellers slutter dette indlæg aldrig! Interesserer du dig for ernæring og synes du det er en rodet verden, så meld dig ind i gruppen “Stop ernæringsvrøvl - stop nutrition nonsens” på facebook (startet af Per Brændgaard Mikkelsen). Der er mange links og gode debatter…og det er uddannede, der diskuterer…

Og så skrev jeg følgende på “væggen”:
At lære almindelige mennesker om ernæring, er som at sætte sådan en som mig til at bygge en bil…måske roder jeg lidt rundt med nogle hjul og en gearkasse, men til sidst giver jeg sgu da op og køber en C3′er! Færdigsamlet og det hele. Og går den i stykker, skal nogle andre få den til at virke…jeg skal i hvert fald ikke! For det interesserer mig ikke, jeg skal bare kunne komme fra A til B!
Er det ikke dér, vi “ernæringsprofessionelle” går galt i byen? Vi vil lære folk selv at bygge bilen, hvor “Kernesund…” m.fl. (har I lige set Praxis på TV2?) sælger hele bilen og viser vejen til værkstederne?
Ja, undskyld mit kluntede billedsprog…men, Per, jeg kan da huske et år til Arlas ernæringsseminar, hvor du foreslog madordninger til den brede befolkning, så vi da for f… var sikre på, at alle skattekronerne ikke gik til pleje af fede danskere…var det ikke dig? Jeg blev så provokeret! Men jeg kan måske godt se, hvorfor sådan en idé dukker op…

Man tager: Udvalgte jordbærplanter fra planteskole eller svigermors have, et styk urtehave og en god håndfuld manglende tid, tårnhøje, væmmelige tidsler, lupiner en masse samt selvfølgelig resterne af sidste års afgrøder, krydderurter og græs i diverse afskygninger!

Jordbærplanterne sættes i fin række i urtehaven det ene år, hvorefter man glemmer alt om dem, lader dem brede sig, så de til sidst står…rundt omkring, og herefter lader man tidsler, lupiner m.m. tage over.

Så skulle jeg hilse og sige, at du får de lækreste, kæmpe store jordbær; de kæmper om kap med alt andet, så bærrene bliver store, de er skjult i græsset, så fugle og andet ikke finder dem, og sidst men ikke mindst er de bare SÅ meget bedre, når man ikke troede, man havde dem, og man så pludselig høster i kilovis!

 Mmm…

I gårsdagens udgave af “Go’ morgen Danmark” kunne informationsdirektør i COOP Danmark, Jens Juul Nielsen, præsentere en top 10 over de mest solgte madvarer i Danmark. Listen er som følger:

1. Bananer
2. Æbler
3. Grøn Tuborg
4. Letmælk
5. Kærgården
6. Hakket oksekød
7. Cirkelkaffe
8. Rugbrød
9. Coca Cola
10. Æg

Til stor overraskelse ligger aller-øverst på listen bananer og æbler, hvilket får den unge - ikke i ernæring alt for velbevandrede - journalist, Morten Resen til at udtale, at denne top 10 jo ser “rasende sund ud!”.

Som Morten rigtig nok bemærker, er der ingen slik, chips eller anden junk, måske lige bortset fra cola’en (jeg ville også gerne have tilføjet øl’en, kaffen, måske smør’en…men…) og i bund og grund viser listen gode basisvarer.

Nu har jeg blot - og ikke overraskende - et “par” kommentarer!

På 10.-pladsen ligger æg. En god, protein- og fedtholdig fødevare, som er sund og nærende. Som nummer 9 har vi Coca Cola. COLA!? Som en del af en top 10 over dét, danskerne oftest køber!? Jamen, jeg er da ikke overrasket…mere forfærdet! Det er jo - så åbenbart - blevet en “basisvare”, noget vi må have stående i køleskabet…personligt kunne jeg aldrig finde på at købe 1½ liter Cola til bare at have stående til fri fortæring i køleskabet, og jeg ved, der er flere, der har det sådan. Dvs. at de, der rent faktisk køber Cola til daglig, køber nok for alle os andre også, fordi Cola placeres på en 9.-plads i COOP’s top 10! Jeg har vist sagt det før: Gør sodavand ulovligt! Rugbrød er nummer 8. Fint! Selvom placeringen er for ringe, når man ser på, hvad der ellers ligger på listen. Og så må man også hæfte sig ved, at det meste af det rugbrød, man kan købe i COOP’s butikker, ikke har meget med RUGbrød at gøre…det er hvedebrødsvarianter, med kerner. Hvede fordi “det vil forbrugerne helst have…” (eller??), kerner, fordi “det er sundt” (Ja, hvis vi kunne fordøje f.eks. hørfrø og få glæde af de gode næringsstoffer, men det kan vi ikke…!! Desuden er der for lidt kerne i, alt for lidt). Nummer 7 er Cirkelkaffe. Kaffe er en gammel varer. Forstået på den måde, at den er aldeles uundværlig for stort set alle over 40. Den er printet ind som en del af selve LIVET. Derfor er den på listen. Vi skal jo have kaffe! Morgen, eftermiddag og aften…og til fest…og hver en uventet gæst! Taget i betragtning af, at det er en varm drik brygget på afbrændte små frugter, må man sige, at den har formået at gøre opmærksom på sig selv i en sådan grad, at mange burde være misundelige. Og det værste er, at kaffe ikke gør noget godt for nogen! Der er ikke næring i det, simpelthen. Kaffe er som Cola en opreklameret gode, bare ældre af dato. Hakket oksekød som nummer 6. Det eneste kød på listen. Jeg kunne have svoret, at det ville være svinekød, men oksen har åbenbart overtaget. Ikke at jeg begræder dét faktum; svinekød står heller ikke øverst herhjemme hos os. Der er ikke så meget at sige om hakket oksekød. Kød er godt et par gange om ugen til aftensmåltidet, men det bør ikke være oksekød hver gang. Og ja, det er helt bevidst, at jeg kun har skrevet “et par gange om ugen”, for det optimale ville jo være, hvis vi de øvrige dage spiste fisk og vegetariske retter. Det ville skåne miljøet en hel del og vi ville få flere grøntsager.

Bunden af top 5 indtages af Kærgården. Smør…ville nogle nok sige, men dét er jo netop ikke tilfældet. Kærgården er et forarbejdet produkt, hvor en del af mælkefedtet er udskiftet med plantefedt, fordi det så er nemmere at smøre ud på brødet! God detalje! Det har i hvert fald gjort at Kærgården har en plads i ethvert køleskab i Danmark - stort set. Men fedtholdige, forarbejdede produkter er ikke at foretrække. Og nej, jeg er ikke i gang med en længere “smøre” om, at fedt er usundt, for som de fleste efterhånden MÅ have hørt, så skal vi have fedt for at overleve. Men! I forarbejdningsprocessen af fedt opstår der uønskede forbindelser. Nogle er kendt under navnet transfedtsyrer, som er kræftfremkaldende, og da de blev kendte, ændrede man forarbejdningsprocesserne, hvilket blot gav andre forbindelser, hvis egenskaber ikke nødvendigvis er bedre.

På en 4.-plads har vi letmælken. For mælk skal alle have. ½ liter om dagen, færdig bom! Der er dog røster, der hævder, at mælk fra koen er bestemt for kalven og ikke for os mennesker, og det forholder sig da også således, at mens vi som spæde bliver ammet, danner vi enzymet lactase, der nedbryder lactose - som er  mælkesukker - og når vi går over til fast føde, ja så stopper vores produktion af lactase…hvis altså ikke vores forældre bliver ved med at give os mælk fra koen. Nogle mennesker kan således blive ved med at tåle mælk, men der er også de, der bliver allergiske. Og sidstnævnte er egentlig det mest logiske, hvis man ser det fra naturens side. Men det er en længere debat, der kræver et indlæg for sig selv.

På en bemærkelsesværdig 3.-plads har vi Grøn Tuborg. Jeg var klar over, vi drak meget i Danmark, men en 3.-plads!? Selv kommer jeg fra en familie, hvor det, så længe jeg kan huske, har været tradition, at kom der gæster, så skulle de have en øl. Ikke en kop kaffe, te eller hjemmelavet saft, men øl. Jeg kan også godt lide en kold øl til frokosten i haven en varm sommerdag, men at vi køber mere øl end mælk!? Det synes jeg alligevel er et skråplan.

1.- og 2.-pladsen tager jeg under ét. Det er nemlig frugt. Hele grunden til, at Morten Resen henrykt himler op om sundhed. Og vel er det da dejligt. Informationsdirektøren fra COOP kan da også oplyse, at der sidste år ikke blev solgt én eneste pose lakrids mere end forrige år, men til gengæld blev der solgt 10 mio. flere enheder frugt og grønt end forrige år. Og en enhed er en pose frugt eller “10 for 20 kr.”, så det er jo noget af en fremgang. Men det viser også meget godt danskernes syn på sundhed. Der er blevet prædiket løs om “6 om dagen”, så nu køber danskerne æbler og bananer!  Hvor blev sideinformationen om, at kun 2 af de 6 bør være frugt pga. af sukkerindholdet og at resten bør være grøntsager…og at vi også skal huske de grove af slagsen…kål og gulerødder f.eks.? Det viser sig i hvert fald ikke på top 10…ikke en eneste lille grøntsag kan være med på top 10…tragisk, men et mål at arbejde hen imod, helt klart.

Det var mange ord og der er flere endnu, men de kommer nok frem mellem sidebenene i andre indlæg. Skriv gerne en kommentar

Først i marts blandede jeg mig - på opfordring - i planlægningen af Arlas årlige ernæringsseminar, der ligger d. 25. maj 2007 (www.arla.dk/weblogs/seminar). Jeg skrev bl.a.: “Jeg kunne på seminaret godt tænke mig at høre…hvilket ansvar (eller hvilke tilpasninger måske) Arla og andre påtager sig for danskernes forbrug og sundhed“.

I dag blev jeg kontaktet af Inge Hald, der er journalist for Arlas blad, “Mælk & meninger”. Hun omformulerede og spurgte: Hvilket ansvar har fødevareindustrien i forhold til danskernes sundhed?”.

Det blev helt sikkert ikke et klart svar. For umiddelbart falder sætninger som “forbyd sodavand” og “gør det svært for virksomhederne at sælge ulødige produkter” mig meget let, men jeg ved jo godt, at verden ikke er sort/hvid.

Jeg mener faktisk, at fødevarevirksomhederne har et ansvar overfor forbrugeren, for jeg synes det er bevist tilstrækkeligt, at den almindelige forbruger (hermed mener jeg en, der ikke nødvendigvis interesserer sig specielt meget for mad og sundhed) ikke er i stand til vælge til og fra på en hensigtsmæssig måde. Virksomhederne har ikke skylden for menneskers uvidenhed - eller skulle jeg sige ligegyldighed - men at tjene penge på det og fralægge sig ansvaret, mener jeg ikke er i orden. Sælger man produkter med højt fedt- og sukkerindhold eller f.eks. med mange kunstige smags- og farvestoffer, synes jeg det kun er rimeligt, at man åbent oplyser om dette og ikke skjuler det bag ved farvestrålende indpakning og “God i madpakken”- kommentarer, der henvender sig til vores svageste forbrugergruppe, nemlig børnene (og deres velmenende forældre).

Kan man så bede virksomheder om, at omlægge produktionen; ændre en godt sælgende vare og flytte den væk fra de bedste pladser i butikken, fordi den ikke er “sund” (”…” fordi, hvad er sundt og hvad er ikke sundt? Hvem bestemmer det og kommer det ikke an på mængder og hyppighed af indtag?)? Nej, det lyder jo helt urimeligt. Men et forslag til virksomhederne kunne være at arbejde målrettet mod bedre tilbud i forhold til folkesundheden, så der på sigt dukker mere omtanke op bag produkterne. At tage et ansvar i stedet for at blive pålagt mærkninger m.m. må klart være at foretrække.

Jeg glæder mig til at læse “Mælk og meninger” næste gang. Både fordi det kommer til at handle om det samme som ernæringsseminaret, og fordi jeg ikke er den eneste, der er blevet spurgt i dag. Som sagt svarede jeg nok ikke ret klart, men er nu tilfreds nok med min kommentar, som jeg lige har fået til gennemlæsning. Jeg vender tilbage med kommentarer, når bladet udkommer i maj.

I perioder af mit liv lider jeg af såkaldt “mundlort” (undskyld udtrykket). Så da jeg i sidste uge planlagde at mødes med et par veninder og ville foreslå en påskefrokost som samlingspunkt, spørger jeg: “Dorthe, skal vi ikke holde en Fråske?”.

Efter at have brølet af grin et kvarters tid, blev vi enige om, at Fråske nok i virkeligheden dækkede det, vi havde tænkt os. Definitionen er som følger: En sammetrækning af Påske og frokost og leder i samme ombæring tankerne hen på at fråse!

Så hermed en ny tradition til samlingen

Et lille forsøg. Bare lige for at se, om fordommene nu også holder i det virkelige liv. De holder! Ud over al forventning…

I torsdags deltog jeg med skolen i de fynske gymnastikefterskolers forårsstævne i Gudmehallerne. Vi var som husholdningsskole blevet hyret til at servicere lærerne fra de forskellige skoler i løbet af aftenen og som tak for det, måtte vores elever se alle opvisningerne i løbet af dagen og være med til festen om aftenen.

Vi fik imidlertid den idé, at vi ville tilbyde salater og smoothies til de unge gymnaster i dagens løb, på trods af cafeteriets udvalg af junk, slik og sodavand. Bare for at give et alternativ. Jeg var forberedt på, at vi ikke havde meget at stille op, men jeg må indrømme, at jeg nok havde regnet med lidt større salg.

Vi stod i ca. 4 timer i vores bod, mens 1100 efterskoleelever gik i fast rutefart mellem hallerne og cafeteriet. Vi solgte ca. 5 salater og under 20 smoothies (vi talte ikke så nøje, da vi så det ringe salg). Der var nysgerrige blikke, men ansigterne vidnede i høj grad om, at der slet ikke var nogen tvivl om, hvad der skulle handles. Og det var ikke blandede salater…

Det er jo ikke fordi der mangler artikler og meninger omkring idræt og maden i hallerne rundt i Danmark, men jeg er nu stadig lidt overrasket. Der var måske 5 unge (piger, selvfølgelig!), der turde være selvstændige nok til at stoppe op og studere vores tilbud; og jeg siger turde, fordi jeg tror det også handler en masse om, hvad “vennerne” gør og mener i det hele taget. Men 5 ud af 1100 gymnaster…det er jo ikke fordi det er overvældende…

Det skal siges til de unge menneskers forsvar, at mange af skolerne havde snacks med til dem, som i nogle tilfælde bestod af grovboller og juice, så det ser ikke helt så sort ud som først beskrevet.

Jeg tror, vi vil forsøge os igen næste år, men så bliver tilbuddene anderledes og så tror jeg, jeg vil forsøge at få en aftale i hus med cafeteriet, så vi ikke skal konkurrere med f.eks. slush-ice!
Dagen bød også på en snak med en (fik desværre ikke navnet) fra DGI’s ernæringsudvalg om de unge menneskers madvaner og tilbuddene ved stævner som dette. Meget interessant…Jeg tilbød mig som sparringspartner og skolen som aktør ved arrangementer; jeg håber at kunne bruges i sådanne sammenhænge, da jeg tror på, at en indsats KAN ændre noget…

Et godt arrangement i øvrigt og rigtig spændende at møde flere unge i en anden sammenhæng; det gav mig et andet billede af den målgruppe, jeg arbejder med hver dag.

*host* *host*…Så kom jeg endelig ovenpå efter en mild omgang influeza-og-ondt-i-halsen-og-derfor-liggende-på-sofaen-hele-ugen. Så nu vil jeg lige kommentere et rigtig godt møde på Suhr’s i sidste uge for “Netværket til formidling af de 8 kostråd”.

Først var jeg overrasket over, at der rent faktisk var noget, der hed sådan: “Netværket til formidling af de 8 kostråd”. Jeg er ikke selv med i netværket (eller nu er jeg jo så, næsten!), men blev inviteret af Claus Brandstrup, Sundhedsformidlerne.dk, som synes det måtte være noget for mig - og det var det! Så kom det bag på mig, at rigtig mange virksomheder var med i netværket; jeg forventede tilstedeværelsen af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen m.fl., men var nok ikke helt forberedt på Danisco Sugar, Toms Gruppen, 7-eleven osv.. Men de var der også.

Vi var et stort sammensurium (staves det mon sådan?), åbenbart med det til fælles at ville beskæftige os med udbredelsen af de 8 kostråd. Eller - som jeg fandt ud af i dagens løb - ændre, omformulere eller bare diskutere de 8 kostråd.

Vi sad opdelt, så hvert bord var et kostråd. Jeg skulle i løbet af dagen beskæftige mig med det kostråd, der hedder: Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. Jeg sad bl.a. sammen med Morten fra Kræftens Bekæmpelse, Anja fra Fødevareinstituttet, DTU og Dorthe fra Dansk Industri, som alle var involveret i en “fuldkornskampagne”, som gerne snart skal føres ud i livet. En kampagne som “6 om dagen”, bare med fuldkorn. Det lød rigtig spændende. Så sad der to studerende ved mit bord, Pernille og Trine; studerende er altid gode at snakke med, for de er så engagerede! Vincent fra 7-eleven sad med ved bordet; 7-eleven har meget bake-off i butikkerne og så kunne vi spørge lidt til, hvad der f.eks. skal til, for at 7-eleven kommer mere fuldkorn i deres produkter…det var vist ikke så lige til :). Sidst, men ikke mindst havde vi Trine, som i dagens anledning var journalist for bladet “Kulør”, siddende ved bordet.

Det var rigtig heldigt, at jeg kom til at sidde netop her. Jeg kunne jo i princippet have siddet med ved alle bordene, men fordi jeg her i marts måned har brødtema med mit køkkenhold, synes jeg jo det var ekstra interessant at deltage i diskussionen om netop dette kostråd. Det var også dejligt bekræftende at høre, at andre rent faktisk bifaldt mine idéer til undervisning om og udbredelse af bagning med fuldkorn. Det blev da også til en diskussion af metoder til formidling af f.eks. kostrådene: Er det muligt at nå langt nok ved at undervise det enkelte individ, eller bruger vi vores ressourcer bedre ved at påvirke producenterne? Min egen konklusion blev, at kan man overbevise en producent, er man langt, men det skader ikke at bruge flere forskellige kanaler for at få et budskab ud.

Det er svært at gengive alt, hvad mødet bød på, men for de interesserede, er det muligt at læse og skrive med her: www.8kostraad.blogspot.com

Tak, Claus, fordi jeg måtte komme. Det gør jeg gerne igen

En god oplevelse i dag; en af dem man trænger til, når man synes, man har kæmpet lidt rundt uden at nå nogle vegne:

I dag har jeg undervist i “fisk”. I al sin enkelthed: Hygiejnemæssig omgang med fisk, friskhed og sundhedstegn, ernæringsværdi osv. og desuden spørgsmålet: Kan man egentlig sige, man ikke kan lide fisk, når der findes så mange forskellige slags og tilberedningsmetoder? Til slut skulle alle udbene/filetere en rundfisk (i dette tilfælde en sild) og en fladfisk.

Som regel er der en masse hylen og skrigen over at skulle røre ved og skære i fisken, men når det er overstået, får de fleste en succesoplevelse. Min gode oplevelse var i dag at opleve de unge menneskers spil for galleriet forsvinde til fordel for interesse og nysgerrighed i forhold til…ja, fisken.

Ikke overraskende (for mig!) startede det med, at alle fiskene fik navne af de som skar i dem (!) og efterfølgende var der stor facination af, bl.a. hvordan fiskens mund fungerer og en undren over, at tungen er helt hård.

Ja, jeg ved det lyder som 3. klasse på biologitur, men jeg er bare glad for interessen. De unge mennesker, som i de flestes tilfælde aldrig har set en hel fisk tæt på, er nybegyndere på området og kunne lige såvel vælge at vende ryggen til og være ligeglade. Men der var smil og pjat, men også koncentration og gode spørgsmål.

Da jeg fortalte eleverne, at jeg i mit stille, naive sind drømmer om en tid, hvor vi er mere fokuserede på råvarer og interesserer os for at lave maden fra bunden (og altså i dette tilfælde har lyst til at filetere vores fisk selv og måske endda selv fange dem), blev jeg ikke mødt af det forventede “Ja, klart, Pernille; hvad sker der for dig?”, men en varm og dog alvorlig mine, der rent faktisk overbeviste mig om, at noget måske sank ind i disse minutter!?

En dag, hvor jeg - trods emnet - ikke synes min undervisning gik helt i fisk, er værd at huske

Nu er det længe siden at bloggen her har fået en kommentar med på vejen, så her kommer mit årlige juleopkast!

Hjemme hos mine forældre, hos hvem jeg stadig holder Jul hvert eneste år, består julemenuen ALTID af slik, slik og slik hele eftermiddagen, and, hvide kartofler, brune kartofler, franske kartofler, varm rødkål (fra glas!) og brun sovs til aften samt risalamande til dessert. Desuden besluttes det under stor diskussion, at vi også i år skal gå rundt om juletræet og synge, hvorefter der spises i store mængder igen under gaveoppakningen.

Jeg har nogle år nu forsøgt at ændre en lille smule på traditionerne, fordi jeg - ja, så kald mig bare kræsen - simpelthen ikke kan få bare en lille bitte brunkartoffel i munden; jeg synes de er ækle! Og den varme rødkål synes jeg absolut ikke er et hit og ville bare så gerne prøve at lave det fra bunden og se om ikke der var bare en lille smule mere fis ved det (hvilket er helt udelukket, fordi det jo er min mor - og kun min mor - der står for maden). Så er der de kogte kartofler; her er jeg nok bare umulig, men helt almindelige, hvide kartofler er jo ikke det mest sindsoprivende, når man tænker over det. Så er der anden og sovsen tilbage, som egentlig er o.k., men som jo har en helt absurt energifordeling og blokerer en del for den kæmpe portion dessert jeg jo i hvert fald skal sluge, så mandelgaven ikke igen i år går min næse forbi.

Hvad angår ændringer i madtraditionen står det skidt til. Det er som om alle andre bare går og venter på denne ene aften hvert år, hvor ens mavesæk forventes at udvide sig til tredobbelt størrelse og hvor hele fornøjelsen består i at spise skod-mad i store mængder. Pludselig handler det ikke om veltillavet mad, hvor der er eksperimenteret med anderledes krydderier, komponeret en særlig lækker salat til lejligheden og kræset om desserten som den perfekte afslutning, men bare om at lave det samme som sidste år og i øvrigt forholde sig lige ukritisk og begejstret til menuen hvert år.

Men det er selvfølgelig lige netop hvad en tradition er. Noget der ikke forandre sig, noget vi kender og føler os trygge ved. Så selvom jeg sidste år lavede en stor skål rødkålssalat med rå rødkål, appelsiner, valnødder og en olie-/eddikedressing med lidt æblecidereddike, olivenolie samt honning, salt og peber, var det bare mig, der rørte den, mens andre sad og skulede til den ikke velkomne skål midt i alt “det gode”!!

Jeg havde svoret, at jeg holdt min egen jul i år, men vores hus er stadig bare en skal uden isolering, så sjovt nok ville ingen komme. Derfor skal jeg igen i år trækkes gennem den traditionelle julemiddag og vride armen om på min søster, for at vi igen i år får sunget bare to julesalmer mens vi går rundt om træet. For hvis jeg skal spise maden, så skal hun også synge!!

Men er jeg virkelig bare helt fra den? Hvordan er din julemiddag? Hvad spiser I og hvordan laver du/I maden? Det kunne jeg godt tænke mig at vide!