Huskeblog

Hvor er det bare irriterende, når øl-reklamer er så gode! Jeg synes bare det går rent ind, når de tre gutter i Tuborgs reklame for “LITE” finder sammen i supermarkedet eller spiller baseball med grøntsager og andre sunde ting - det er lige sådan det er, og man fatter bare sympati for “de stakkels drenge”, der må trækkes med sunde kærester, og for hvem Tuborg Lite bare er en åbenbaring…

Behøver jeg sige, det er problematisk med så god en reklame for alkohol?

Selvfølgelig lægger reklamen op til, at øl drikkes når man hygger sig med vennerne. Og en enkelt øl med vennerne skader jo ikke.

Men har man set, hvad alkohol kan gøre, og når man ved, at det direkte er gift for kroppen - ja, så er det altså bare træls, at de er så gode til at lave reklamer, dem der producere skidtet.

Og Tuborg har nok opnået det, de ville. For jeg er jo netop en af de der “sunde kærester”, så selvfølgelig er de glade for, jeg reagere…så har de jo ramt rigtigt. Hvad angår mændene, ja, så er de igen tabt for sundhedsfortalerne de næste 20 år…pga. af en lille, genial rekalme fra Tuborg.

Skål…

Når jeg nu ikke selv har tid til at følge med “hvor det sker”, så er det godt jeg deler hus med en, som altid skal købe de nyeste varer på hylden - bare for at prøve dem!

Sidste nye, netop fisket op ad posen er: Sugerør, der giver din mælk kakaosmag og med det altsigende navn “Sipahh”! Naturligt nok kan jeg kun have en masse fordomme overfor sådan et produkt. Men jeg skal nu alligevel lige prøve:

Det er et gennemsigtigt rør med et filter i hver ende og imellem de to filtre er små bitte kakaokugler, som afgiver smag, når mælken suges forbi. En skuffende lille mængde af kakaoen sætter sig dog i mælken, og efter min mening smager det, der kommer ud i munden, ikke af kakao, men af noget andet udefinerbart. Ellers en sjov tanke - måske jordbær eller banan er bedre? Det findes sugerørene nemlig også med.

Pakken er plastret til med forsikringer om, at et glas mælk drukket med nævnte sugerør kun indeholder ½ tsk sukker, at der ikke er tilsat kunstige smagsstoffer og konserveringsmidler og kun tilsat naturlig farve, og desuden får man ved at drikke mælk med “Sipahh” både calcium (”…som giver stærke knogler“), protein (”…som giver stærke muskler“), riboflavin (”…frigiver energi fra maden“), sjov (”…altid og alle steder“) og ingen besvær (”…Sipahh er portionspakket“).

Behøver jeg sige, at de eneste to kommentarer, der er på sin plads er, at “Sipahh” er sjovt og portionspakket? Er det de nye anprisningsregler der er trådt i kraft? - I så fald er jeg rystet. På “Sipahh”’s hjemmeside kan man ligefrem læse at “Sipahh” er sundt og “…Sipahh gør det sjovt at drikke mælk og hjælper samtidig børn med at få den vigtige mængde kalcium, som er så vital for deres udvikling“.

Jeg synes måske det er lige i overkanten at bruge “sundt”, “børn” og “vital for deres udvikling” i forhold til et fuldstændig unødvendigt produkt. Et glimrende argument for at købe et produkt som “Sipahh” er, at det er sjovt! For det er det da! Manden i mit liv sidder og griner i skægget over at der kommer kakaomælk ud af et sugerør, der er dyppet i mælk, men det er da det eneste det er - sjovt! Det er da helt uacceptabelt at markedsføre sig med så stærke gloser - og det er uanstændig omgang med sandheden.

Det bliver ikke lettere at være forbruger og jeg mener igen at være blevet gjort bevidst om, at der ligger et kæmpe arbejde i at uddanne forbrugerne, påvirke regeringen på alle mulige og umulige måder og etablere samarbejder med virkesomheder, der ønsker at arbejde ud fra etiske frem for økonomiske perspektiver.

Og nu smider jeg det møg ud for det smager altså - helt ærligt - ikke godt!

Et lille forsøg. Bare lige for at se, om fordommene nu også holder i det virkelige liv. De holder! Ud over al forventning…

I torsdags deltog jeg med skolen i de fynske gymnastikefterskolers forårsstævne i Gudmehallerne. Vi var som husholdningsskole blevet hyret til at servicere lærerne fra de forskellige skoler i løbet af aftenen og som tak for det, måtte vores elever se alle opvisningerne i løbet af dagen og være med til festen om aftenen.

Vi fik imidlertid den idé, at vi ville tilbyde salater og smoothies til de unge gymnaster i dagens løb, på trods af cafeteriets udvalg af junk, slik og sodavand. Bare for at give et alternativ. Jeg var forberedt på, at vi ikke havde meget at stille op, men jeg må indrømme, at jeg nok havde regnet med lidt større salg.

Vi stod i ca. 4 timer i vores bod, mens 1100 efterskoleelever gik i fast rutefart mellem hallerne og cafeteriet. Vi solgte ca. 5 salater og under 20 smoothies (vi talte ikke så nøje, da vi så det ringe salg). Der var nysgerrige blikke, men ansigterne vidnede i høj grad om, at der slet ikke var nogen tvivl om, hvad der skulle handles. Og det var ikke blandede salater…

Det er jo ikke fordi der mangler artikler og meninger omkring idræt og maden i hallerne rundt i Danmark, men jeg er nu stadig lidt overrasket. Der var måske 5 unge (piger, selvfølgelig!), der turde være selvstændige nok til at stoppe op og studere vores tilbud; og jeg siger turde, fordi jeg tror det også handler en masse om, hvad “vennerne” gør og mener i det hele taget. Men 5 ud af 1100 gymnaster…det er jo ikke fordi det er overvældende…

Det skal siges til de unge menneskers forsvar, at mange af skolerne havde snacks med til dem, som i nogle tilfælde bestod af grovboller og juice, så det ser ikke helt så sort ud som først beskrevet.

Jeg tror, vi vil forsøge os igen næste år, men så bliver tilbuddene anderledes og så tror jeg, jeg vil forsøge at få en aftale i hus med cafeteriet, så vi ikke skal konkurrere med f.eks. slush-ice!
Dagen bød også på en snak med en (fik desværre ikke navnet) fra DGI’s ernæringsudvalg om de unge menneskers madvaner og tilbuddene ved stævner som dette. Meget interessant…Jeg tilbød mig som sparringspartner og skolen som aktør ved arrangementer; jeg håber at kunne bruges i sådanne sammenhænge, da jeg tror på, at en indsats KAN ændre noget…

Et godt arrangement i øvrigt og rigtig spændende at møde flere unge i en anden sammenhæng; det gav mig et andet billede af den målgruppe, jeg arbejder med hver dag.

Mejeriforeningen udgiver “&mælk”,som jeg i dag var så heldig at komme i besiddelse af. Et lækkert blad med flot layout - og et stort tema om is denne gang, for øvrigt.

Midt i bladet falder jeg over “Mælk i skiver til madpakken”. Undskyld, den skal jeg lige have igen!? Jo jo, den er god nok, “Godt nyt til alle madpakkeplagede forældre…”; Tami Food har fremstillet ostelignende mælkeprodukter, der kan skæres i skiver og lægges på brød i madpakken. Hvis det nu bare var det eneste, kunne man jo bare kalde det ost, men nej. “SkiveSmart”, som det hedder, kan fås med - og hold nu fast - smag af hhv. kakao, jordbær eller banan.

Jeg er målløs! Hvem har overhovedet lyst til at spise stivnet milkshake på rugbrød? Hvorfor skulle dette produkt være en redning for “madpakkeplagede forældre”? Tiden er da den samme om det er en tomatmad eller en “Skivesmart”-mad, der skal smøres!?

Produktets animalske fedt er erstattet af vegetabilsk fedt, hvilket fremhæves i annoncen - hvor var de, da vi andre fandt ud af nødvendigheden af animalsk fedt? Annoncen er desuden støvsuget for informationer om indholdet af sukker og tilsætningsstoffer (dog er frugtindholdet stort i frugtvarianterne!).

Jeg vil bare gerne have min mælk i flydende form og med smag af mælk! Og børnene skal ikke have hverken Kinder Mælkesnitte eller SkiveSmart i madpakken, men rigtig mad og dertil kunne man jo benytte den udemærkede mælkeordning, hvis man er bange for at de små poder ikke får, hvad de har brug for.

Jeg vil huske de gode, gamle produkter, for de er åbenbart forsøgt ændret og udryddet indenfor nærmeste fremtid! *gys*

Vi har haft “Sundhedsuge” på skolen, hvor skemaet kun bestod af motion i alle afskygninger og mange små måltider af god kvalitet.

Vi opfordrede eleverne til ikke at spise slik, og hvis de alligevel “faldt i”, kom de på listen over “tabere” (meget pædagogisk!!)…

Jeg har efterfølgende haft en snak med et par drenge, der rent faktisk oplevede en positiv effekt af ikke at drikke sodavand i den uge. De siger selv, at de føler sig mere ovenpå, er gladere og har mere energi. Risikoen, for at de snakker os efter munden, er der selvfølgelig - for de lærer jo en del om den slags ude ved os - men jeg vælger nu alligevel at tage det som et godt tegn. Men de kære unge mennesker har nu også et misbrug der er til at få øje på.

Det er netop påvist fra pålidelig kilde, at sodavand har en afgørende rolle i børn og unges overvægt. Jeg har sagt det hele tiden; helt uden at blinke har jeg ment, at man skulle forbyde sodavand for det var GRUNDEN til de slappe, fede og syge generationer, der er på vej. Kemi med energi er IKKE at foretrække, og sodavand er slet ikke noget, vi behøver. Vi lever i et rigt samfund med mange goder, vi er veluddannede…vi har alle muligheder for at opnå sundhed i befolkningen, men den enkelte vælger at bruge penge på kemi frem for mad.

Læs selv Motions- og Ernæringsrådets udlægning af rapporten fra “over there”: http://www.meraadet.dk/default.asp?id=1408

Formanden for ovennævnte råd, Bjørn Richelsen, synes jeg har en helt fantastisk kommentar til sidst: “Politikerne har således nu fået en god baggrund for at gribe ind over for sodavandsforbruget lige fra støtte til øget information, over afgiftsregulering til begrænsning i industriens mulighed for reklamering“. Ja! Det er jo netop den vej, vi skal gå! Vi skal ikke vende os mod forbrugeren og lade det være op til folk selv. Virksomhederne har også en del af ansvaret. De sælger bare en vare, men bevares - det gør pusheren på hjørnet jo også. Og politikerne skal bare se at komme i omdrejninger! De laver love for jeg ved ikke hvad…hvad med at lave love for sundhedspåvirkning? Hvad med at lave afgifter på unødvendighederne og støtte det grønne alternativ?

Jeg gider ikke høre på dårlige undskyldninger, lange forklaringer, politiske begrundelser…Jeg vil se handling og vilje. Vilje til at opnå sundhed i Danmark, primært blandt børn og unge, for det er dem, der skal skabe de nye generationer. Det meste kan lade sig gøre, hvis man vil det. Ønsker man ikke at lægge sig ud med erhvervslivet, har man valgt forbrugeren - og folkesundheden - fra på forhånd.

Vi har set eksempler på, at sundhed er op til forbrugeren selv. Derfor har man som forbruger, forælder, lærer…menneske pligt til at gøre som man mener er bedst, holde sig orienteret (de rigtige steder, hvilket ikke er i pressen, men f.eks. www.altomkost.dk, www.fvst.dk m.fl.) og give sin mening til kende, når der er brug for det.

Husk (som der for tiden står på tavlen, fordi vi har skriftlige prøver): Man kan, hvad man vil!

Jeg kom til at tænke på det i dag, da en veninde og jeg går en tur; lige da vi er kommet ud, begynder det at sile ned. Jeg spørger, om vi skal hente en paraply, og hun svarer kækt: “Vi er jo ikke lavet af sukker” (åbenbart en “håndværkerjargon”, der betyder noget i retning af, at man jo ikke tager skade af en smule regn!). Og her tænker jeg jo så: Er vi efterhånden ikke? Lavet af sukker, altså? Den kæmpe industri, der er indenfor sodavand, saftevand, slik og is, men også “yoghurt” og “morgenmadsprodukter” (i ” “, fordi det er fyldt med tilsat sukker). Vi kan jo dårligt fortære et måltid uden at blive udsat for tilsat sukker - også kaldet tomme kalorier, fordi der med hvidt sukker ikke følger vitaminer, mineraler, fibre eller andet godt, som kroppen drager nytte af. Det er bare ren energi, der forstyrrer blodsukkeret og kroppens balance i det hele taget.

Jeg havde en snak med mine elever den anden dag i køkkenet: På en naboefterskole er det forbudt at ryge, og jeg spurgte eleverne - når vi nu er en husholdningsskole - om vi skulle forbyde slik og deres ture til “tanken” i det hele taget, så vi bedre kunne styre deres kost og hjælpe dem med en bedre livsstil. Der var stor opstandelse, for det var dog det værst tænkelige. Men der var et flertal, tør jeg godt sige, som synes, vi skulle have retningslinier for deres indkøb. F.eks. kunne vi have den regel, at hver torsdag måtte alle købe for 10-20 kr.’s slik, og så var det ikke tilladt de andre dage. Det var da en god regel, synes jeg, og der var flere variationer af den.

Men der var også en anden reaktion. En protesterede kraftigt, fordi jeg sammelignede deres slikforbrug med “noget så sundhedsskadeligt” som rygning. Og her tror jeg nok alle fik en “Aha-oplevelse”; For de unge menneskers slikforbrug ER lige så sundhedsskadeligt som rygning. Måske kan det ikke direkte sammenlignes, men begge dele er ekstremt dårlig påvirkning af kroppen og kan forårsage livsstilssygdomme af værste skuffe. Det var netop, hvad jeg sagde, og jeg tror igen størstedelen var enige.

Jeg skal huske at arbejde lidt videre med den tanke; det må være det, vi lægger vægt på i omsorgen for de unge mennesker, for de er inde i en afhængighed, de ikke selv kan styre. De bliver påvirket fra de er børn, nogle forældre forveksler kærlighed med sodavand, producenterne vinder med perfekte reklamer og om lidt skal disse forførte unge mennesker selv være forældre…hvad skal de give videre?

Ja, det er der altså mange ting, der burde! Være forbudt, altså. I hvert fald hvis det stod til mig:

Denne morgen modtager jeg en brochure (fra den herre, der går i motionscenter næsten hver morgen): “Power Smoothies - Sådan laver sportsfolk skønne, sunde og styrkende proteindrikke” (allerede her bimler mine alarmklokker og jeg bliver en lille smule stram i betrækket!). Helt uden at blive overrasket finder jeg med store typer “PROMAX” skrevet nederst på forsiden; Nåååhrr!! En reklame…selvfølgelig!…Og det må man jo gerne, det der med at reklamere. Jeg synes måske bare ikke, det er passende at lægge disse reklamer frem i et center, der primært er minded på motionister (den henvender sig jo HELT klart til sportsfolk…ikk’!?). Jeg er måske bare hysterisk, men jeg bliver altså forarget, når jeg inden i brochuren - efter alle opskrifterne, der selvfølgelig indeholder det virkeligt sunde og nødvendige proteinpulver(!!!) - kan læse, at “Hvis du ikke tilfører kroppen tilstrækkeligt med protein, risikerer du, at organismen vil nedbryde din muskelmasse.” Oplysningen er rigtig nok, hvis man altså er den her sportsmand, der pisker rundt, hele tiden skal præstere mere og samtidig ikke interesserer sig for at give sin krop ordentlig mad til formålet. Almindelige motionister, som ikke ved det store om ernæring, må da gå helt i panik over den oplysning!? De mere seriøst trænende vil se det som et nødvendigt tilskud og dem, der sælger det i centeret, hvad ved de egentlig om det?…Tænker jeg bare…Ja, jeg ved godt, at det er at sælge et produkt og udvide målgruppen og alt det der, men det er altså ikke i orden! Det er at føre folk bag lyset, og så er jeg altså ligeglad med, at nogle mener, at det er folks eget ansvar; det mener jeg ikke. Jeg mener bare, at den slags ting burde være forbudt, så vi til enhver tid kan agere i god tro uden at blive påduttet ting, vi ikke har brug for. Og hvem skal så bestemme, hvad vi har brug for!? Det ved jeg da ikke! Jeg ved bare, at det i hvert fald ikke skal være producenterne, for det ansvar kan de åbenbart ikke styre.

For at slå det helt fast, så er proteinpulver “anti-mad”! Jeg vil klart foretrække, at mine muskler bliver ved med at være lavet af “bøffer” og ikke af opslemmet pulver. Tilskud hører det ekstreme til, og almindelige mennesker, der motionerer på et almindeligt plan, skal spise almindelig mad. Er man i tvivl om, hvad det er, kan jeg anbefale på det varmeste www.altomkost.dk.

Det var bare det, jeg ikke ville glemme at huske verden på i dag!