Huskeblog

Der er ballade med fødevarekontrollen. Ikke nok ressourcer, for lav prioritering…

Engang stod mor i køkkenet. Hun kunne bare det der, for det havde hun lært af SIN mor! Allerede omkring år 1900 startede de første husholdningsskoler, der skulle lære unge piger husholdningens kunst (en kunst, der forlængst er gemt og glemt), så de kunne komme i huset. Faktisk lærte man dengang at vaske hænder, for ikke at svine sine håndarbejder til…Fruen valgte så sin unge pige ud fra de reneste håndarbejder!!

Jeg oplever tit, at madlavning og rengøring opfattes som kompetencer, alle besidder. At mad og rengøringsmidler er noget, alle har derhjemme og kan bruge - det er i hvert fald ikke et område, man skal bevæge sig ind på, hvis man ikke bliver inviteret!

Det er lidt et problem, for hvis alle besad evnerne til at tilberede den mad, familien havde brug for, og kunne aflæse hjemmets skidtvolumen inden den blev kritisk, så tror jeg ikke vi havde fedmeepedemi og programmer som “Rent Hjem”. Jeg tror desværre, at husholdningskompetencerne er gået i glemmebogen, og det hører med til historien, at det også er blevet væsentlig mere besværligt at “holde hus”. Den moderne husmor skal være oplyst, interesseret, skarpsindig og politisk forbruger (vælger med indkøbskurven!) - det er ikke nok bare at være velmenende og smilende, for så er man sikker på at blive snydt af lidt for opfindsomme producenter.

Det kunne jeg snakke længe om, men i dette tilfælde er min pointe, at i en tid, hvor kompetencerne er mindre væsentlige og image og salg yderst væsentlige, bliver det en nærmest spændingsfyldt oplevelse at gå på restaurant eller bestille pizza.

Jeg er glad for smiley-ordningen - jeg kigger altid, de steder jeg spiser og køber ind…jeg får endda resultater tilsendt på min mail - jeg har selv udarbejdet egenkontrolprogrammer og været processen igennem…Jeg synes, det er et yderst vigtigt værktøj. Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at det også er yderst omfattende og kræver en del arbejde og interesse.

Her må jeg indskyde en oplevelse, jeg havde, da jeg var inde og høre evalueringen af smiley-ordningen, da den havde kørt et år: Alle var meget tilfredse. Man kæmpede med, at forbrugerne troede, at ordningen kun gjaldt hygiejne og overså alle de andre parametre, der blev vurderet, men udover det, var alt godt. En opmærksom tilhører gør opmærksom på, at alle de vejledninger, der findes omkring opstart af restauration og egenkontrol m.v. er skrevet på dansk og pointerer, at mange pizzariaer bl.a. jo er ejet af danskere med anden etnisk baggrund. Eneste kommentar fra talerstolen er: “Vi er i Danmark, vi skriver på dansk!”. Jeg var dybt rystet…Jeg håber, der er sket ting og sager på det område siden!

Jeg mener, der skal være en vis kontrol med fødevarevirksomheder m.fl., der i den grad har indflydelse på vores sundhed; selvfølgelig skal området prioriteres og have den fornødne økonomi, ingen tvivl om det. Men det burde heller ikke kunne lade sig gøre at åbne sit eget lille sted uden en hvis uddannelse. Som det er nu, skal man have gennemgået et hygiejnekursus for overhovedet at måtte arbejde med mad, men noget kunne jo tyde på, at det ikke er nok. Hvor er moralen hos de erhvervsdrivende i fødevarebranchen, når tingene så åbenlyst ikke er i orden? Og fra myndighedernes side: Hvor er det pædagogiske materiale, der forklarer vigtigheden af god hygiejne, friske råvarer frem for billige og giver en god hjælp på vejen istedet for et uoverskueligt læsearbejde?

Det er svært at overholde regler, hvis man ikke kender dem. Det er svært at hjælpe mennesker med noget, de ikke vidste, de skulle hjælpes med. Det er svært at kontrollere de danske fødevarevirksomheder, når der ikke er nogle kontrollører.

Det er svært at lave mad og gøre rent, hvis man aldrig har lært det!

Alt i dag kræver uddannelse. Regeringen tror, at alt kan læses i en bog og testes, men den uddannelse, vi kommer til at lide mest under, at vi mangler, er uddannelsen i at “holde hus”. Uddannelsen kræver ikke nødvendigvis færdigheder i at læse og regne, men en forståelse for vores verden, sundhed og overlevelse. Uddannelsen er praktisk og kræver oparbejdning af erfaring.

Til en start kan vi godt bare give Lars Barfoed skylden. Men nationen er også rådden et andet sted.

Jeg skal huske at nævne, at jeg arbejder på en husholdningsskole!