At stege en frikadelle!
torsdag, 31. august 2006Så skulle jeg mene skoleåret er skudt alvorligt igang! Vi har 60 elever i år - det er mange og der er gang i den fra morgen til aften.
I dag havde jeg fornøjelsen af, at have mit køkkenhold for første gang. Meget søde elever, ingen tvivl om det, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt man kan tale om, at unge mennesker overhovedet har noget med hjemmefra hvad angår…ja, husholdning!
Men de kommer vel også på husholdningsskole for at lære at lave mad m.m.; jeg tager gerne udfordringen op.
Det at stege en frikadelle forekom meget uoverkommeligt for nogle; selv er jeg ikke tilhænger af al for traditionel dansk mad (som f.eks. helt almindelige frikadeller), men jeg ville forvente, at det var en af de ting unge mennesker havde været med til at lave derhjemme…eller måske bare havde fulgt med i over skulderen på mor eller far!? Jeg er ked af at meddele, at det nok ikke er tilfældet.
Men de har interessen! Her ligger al min energi begravet: I elevernes interesse. Det skal nok blive udfordrende, men jeg glæder mig til at se deres stolte ansigter i løbet af året efterhånden som de vokser med opgaven ![]()