Ung og overvægtig
torsdag, 21. september 2006Nu er der ved at falde ro på elevflokken, og jeg er ved at falde til i mit nye valgfag, “Vægttab”.
Jeg har aldrig selv været overvægtig og kan ikke rigtig give eleverne “den virkelige historie” eller sige “det kender jeg godt”. Men jeg har jo min viden om ernæring, motion og dårlige vaner (!!), og så har jeg valgt bare at spørge dem selv, hvis jeg synes, jeg mangler erfaring. Og det giver nogle rigtig gode samtaler.
Jeg ved ikke, hvordan jeg fik spurgt, men en af pigerne sagde til mig: “Det er så svært at være overvægtig, når man er ung, Pernille”. Pigerne beskriver situationen, inden de skal i byen: Der lægges make up og byttes tøj (men hvem bytter man med, når man er den eneste i stor størrelse? Og hvor fedt er mit tøj, i forhold til mine veninders små bluser og tætsiddende bukser?). Bagefter indtages et lækkert måltid (for det meste “junk”) tilsat masser af sodavand og sprut (Og jeg vil jo gerne sige nej, men jeg vil ikke være udenfor eller kedelig…og jeg synes også, jeg fortjener at more mig…og når de andre kan, kan jeg vel også?…jeg bliver ked af det dagen efter, men der er det jo for sent).
Jeg kan godt forstå, det er en svær kamp, og jeg håber pigerne kan bakke hinanden op.
Livsstilsændring er vejen frem; det er vi jo alle ved at brække os over at høre, men teenagere lever for det første i konstant livsstilsændring og for det andet bliver ikke alle overvægtige af “de unges livsstil” - måske fordi de så slet ikke spiser noget ordentlig mad ind imellem festerne.
Jeg tror, jeg kommer til at lære meget igennem mit valgfag, og så håber jeg også at give pigerne nogle redskaber og en vilje til at vælge en anden vej - om ikke andet, så når de begynder at bevæge sig ud af ungdomsårene.
Skulle der være overvægtige læsere eller andre med input og idéer til de unge mennesker hører jeg gerne fra jer 