Huskeblog

Nu er det længe siden at bloggen her har fået en kommentar med på vejen, så her kommer mit årlige juleopkast!

Hjemme hos mine forældre, hos hvem jeg stadig holder Jul hvert eneste år, består julemenuen ALTID af slik, slik og slik hele eftermiddagen, and, hvide kartofler, brune kartofler, franske kartofler, varm rødkål (fra glas!) og brun sovs til aften samt risalamande til dessert. Desuden besluttes det under stor diskussion, at vi også i år skal gå rundt om juletræet og synge, hvorefter der spises i store mængder igen under gaveoppakningen.

Jeg har nogle år nu forsøgt at ændre en lille smule på traditionerne, fordi jeg - ja, så kald mig bare kræsen - simpelthen ikke kan få bare en lille bitte brunkartoffel i munden; jeg synes de er ækle! Og den varme rødkål synes jeg absolut ikke er et hit og ville bare så gerne prøve at lave det fra bunden og se om ikke der var bare en lille smule mere fis ved det (hvilket er helt udelukket, fordi det jo er min mor - og kun min mor - der står for maden). Så er der de kogte kartofler; her er jeg nok bare umulig, men helt almindelige, hvide kartofler er jo ikke det mest sindsoprivende, når man tænker over det. Så er der anden og sovsen tilbage, som egentlig er o.k., men som jo har en helt absurt energifordeling og blokerer en del for den kæmpe portion dessert jeg jo i hvert fald skal sluge, så mandelgaven ikke igen i år går min næse forbi.

Hvad angår ændringer i madtraditionen står det skidt til. Det er som om alle andre bare går og venter på denne ene aften hvert år, hvor ens mavesæk forventes at udvide sig til tredobbelt størrelse og hvor hele fornøjelsen består i at spise skod-mad i store mængder. Pludselig handler det ikke om veltillavet mad, hvor der er eksperimenteret med anderledes krydderier, komponeret en særlig lækker salat til lejligheden og kræset om desserten som den perfekte afslutning, men bare om at lave det samme som sidste år og i øvrigt forholde sig lige ukritisk og begejstret til menuen hvert år.

Men det er selvfølgelig lige netop hvad en tradition er. Noget der ikke forandre sig, noget vi kender og føler os trygge ved. Så selvom jeg sidste år lavede en stor skål rødkålssalat med rå rødkål, appelsiner, valnødder og en olie-/eddikedressing med lidt æblecidereddike, olivenolie samt honning, salt og peber, var det bare mig, der rørte den, mens andre sad og skulede til den ikke velkomne skål midt i alt “det gode”!!

Jeg havde svoret, at jeg holdt min egen jul i år, men vores hus er stadig bare en skal uden isolering, så sjovt nok ville ingen komme. Derfor skal jeg igen i år trækkes gennem den traditionelle julemiddag og vride armen om på min søster, for at vi igen i år får sunget bare to julesalmer mens vi går rundt om træet. For hvis jeg skal spise maden, så skal hun også synge!!

Men er jeg virkelig bare helt fra den? Hvordan er din julemiddag? Hvad spiser I og hvordan laver du/I maden? Det kunne jeg godt tænke mig at vide!