Huskeblog

En god oplevelse i dag; en af dem man trænger til, når man synes, man har kæmpet lidt rundt uden at nå nogle vegne:

I dag har jeg undervist i “fisk”. I al sin enkelthed: Hygiejnemæssig omgang med fisk, friskhed og sundhedstegn, ernæringsværdi osv. og desuden spørgsmålet: Kan man egentlig sige, man ikke kan lide fisk, når der findes så mange forskellige slags og tilberedningsmetoder? Til slut skulle alle udbene/filetere en rundfisk (i dette tilfælde en sild) og en fladfisk.

Som regel er der en masse hylen og skrigen over at skulle røre ved og skære i fisken, men når det er overstået, får de fleste en succesoplevelse. Min gode oplevelse var i dag at opleve de unge menneskers spil for galleriet forsvinde til fordel for interesse og nysgerrighed i forhold til…ja, fisken.

Ikke overraskende (for mig!) startede det med, at alle fiskene fik navne af de som skar i dem (!) og efterfølgende var der stor facination af, bl.a. hvordan fiskens mund fungerer og en undren over, at tungen er helt hård.

Ja, jeg ved det lyder som 3. klasse på biologitur, men jeg er bare glad for interessen. De unge mennesker, som i de flestes tilfælde aldrig har set en hel fisk tæt på, er nybegyndere på området og kunne lige såvel vælge at vende ryggen til og være ligeglade. Men der var smil og pjat, men også koncentration og gode spørgsmål.

Da jeg fortalte eleverne, at jeg i mit stille, naive sind drømmer om en tid, hvor vi er mere fokuserede på råvarer og interesserer os for at lave maden fra bunden (og altså i dette tilfælde har lyst til at filetere vores fisk selv og måske endda selv fange dem), blev jeg ikke mødt af det forventede “Ja, klart, Pernille; hvad sker der for dig?”, men en varm og dog alvorlig mine, der rent faktisk overbeviste mig om, at noget måske sank ind i disse minutter!?

En dag, hvor jeg - trods emnet - ikke synes min undervisning gik helt i fisk, er værd at huske