Arkiv for marts 2008

Op til overfladen

søndag, 30. marts 2008

Jeg har været længe væk. Væk fra bloggen, men også væk fra mig selv…på en måde. Og det er ikke negativt, men nu skal der ske noget igen; omend det nok ændre en del fremover her på bloggen.

Den 24. august sidste år - lige inden min start i Fødevarestyrelsen - fandt jeg ud af, at jeg var gravid! Nyt job, kvalme og en hvis usikkerhed omkring situationen holdt mig væk fra bloggen - og alle andre hobbies i øvrigt - i flere måneder. Da de værste gener havde lagt sig, startede en proces i retning af det nye liv, der uden tvivl venter “på den anden side”. Jeg har termin d. 20. april, så nu sidder jeg jo så bare her og venter og så var det nu, bloggen igen skulle i brug.

Jobbet i Fødevarestyrelsen har givet meget stof til eftertanke, men det er et problem at skrive om på bloggen, fordi jeg selvfølgelig har tavshedspligt. Men nu åbner sig en ny verden af babyprodukter, markedsføring til børn - eller for den sags skyld nybagte, sagesløse forældre - og så er der selvfølgelig masser af ting i hverdagen at skrive om…jeg skal bare lige vænne mig til at reagere på og interessere mig for dem igen.

Måske har jeg tabt alle læsere, men nu er der i hvert fald mulighed for at I kommer igen :)