Hjælp søges…

Det er længe siden jeg har skrevet her på bloggen, men nu kom den gode grund til at lave et lille indlæg. Jeg har netop modtaget denne forespørgsel:

Hej Pernille.
Jeg har den her opgave for, i Dansk.
Og den handler om Julens traditioner.
Vi skal skrive den så børn i 3 klasse forstår den.xD
Og jeg er gået i stå, kan du hjælpe med nogle, underlige traditioner ?
Jeg skal bare have gode traditoner, måske nogle mindre kendte eller,,..
Cille,.

Da jeg ikke lige er bekendt med mange forskellige juletraditioner, vil jeg høre om andre læsere af bloggen måske vil dele nogle gode juletraditioner?

Skriv en kommentar om DINE gode juletraditioner…og specielt, hvis de er lidt specielle :)

3 svar til “Hjælp søges…”

  1. Lene Ranum siger:

    Hej.

    Til juletraditioner - ja, der er foreløbig ikke nogen, der har skrevet, og jeg tror såmænd heller ikke, at vores er noget særligt. Men måske er det da en start … (Jeg er 37, har selv to børn på 6 og 9 år.)

    24. dec.

    I min mands familie spiser de altid risengrød kl. 12 juleaftensdag. Så gemmes mandelen heri. Der laves altid rigeligt, så der er til risa’lamanden om aftenen. Risengrøden portionsanrettes, ét af børnene står med ryggen til min svigermor, der tager hver tallerken op og spørger: Hvem skal have denne portion? Barnet siger et navn - og på den måde fordeles alle. Meget retfærdigt.

    Vi skal ALTID i kirke om eftermiddagen den 24. dec. Selvom man måske ikke går ret meget i kirke i årets løb, så er det fuldstændig UFRAVIGELIGT dén dag!!!

    Om aftenen beder min far bordbøn ved bordet, inden vi begynder at spise. Normalt beder han aldrig bordbøn, men juleaften og nytårsaften er de ENESTE dage på året, hvor den SKAL med. Det har han taget med hjemme fra sine forældre.

    Vi spiser ALTID flæskesteg i mit barndomshjem - min mor kan ikke finde ud af at stege en and :-) Og så er det i øvrigt altid min far, der laver de brune kartofler … - selvom han ikke laver ret meget mad generelt!

    I min familie får vi altid mandel i risa’lamanden til aftensmaden. Der er tradition for at vælge en fast type mandelgave, fx var det hjemme hos min farmor log farfar altid en lille sød englelysestage i keramik, nu overvejer min mor fx at indføre TripTrap’s nisser som mandelgave hvert år.

    Min far (og min svigerfar) er dem, der altid tænder juletræet. Vi andre må ikke se. Så åbnes dørene og vi må komme ind. I min barndom sagde de voksne altid, at det var julemanden, der havde tændt det, samtidig med, at han havde lagt gaverne under træet.

    Hos mine svigerforældre skal den yngste vælge den første sang, så den næstyngste osv. indtil den ældste har valgt som den sidste. (Er vi mange synger vi bare første vers af hver sang …) Det er i øvrigt også i dén rækkefølge, vi går ind til træet.

    Min klasselærer i folkeskolen fortalte om en tradition, de havde. De skulle hver især vælge det lys, de troede ville brænde først ned. Den der så havde valgt det lys på juletræet, som brændte først ned, fik en lille gave.

    Jeg synes, det er pudsigt, som julen har det med at suge traditioner til sig. Man har dem, der har været der i mange år, og begynder man at gøre noget mere, så bliver det også hurtigt en tradition. Men måske er det dét, julen er: En tryg tid, hvor vi ved lige nøjagtig alt, hvad der skal foregå, hvornår og i hvilken rækkefølge!!!

    Mvh. Lene Ranum, Blommenslyst

  2. Dorthe siger:

    Hos os starter traditionerne allerede d. 1. december, hvor et bestemt nissepar ALTID er dukket op i sofaen :o)

    Men mht. selve juleaftens-tiden, så starter vi d. 23. om aftenen med at spise risengrød. Derefter skal der laves marcipankonfekt til den store guldmedalje - fantasien får frit løb, samtidig med der dog også er nogle slags, der bare SKAL være dér :o)

    D. 24. går dagen stille og roligt - de sidste gaver pakkes ind, anden sender en liflig duft gennem hele huset og vi nyder hinandens selskab. Træet pyntes om formiddagen. Nuværende og tidligere naboer kommer forbi til udveksling af gaver og et stykke konfekt. Eftermiddagen bliver tilbragt i kirke - hvor julen ringes ind og børnene tæller højt sammen med præsten for at tælle ned til første slag.

    Hjemme igen skal der lige ses lidt “mens vi venter-tv” og gaverne lægges under træet. Det har altid været min søsters og mit job at få dem på plads.

    Maden er andesteg, brune og hvide kartofler, rødkål og en anden “vintersalat”, da vi er flere, der ikke bryder os om rødkål. Vi får ris a la mande og der er naturligvis en hel mandel i. Der er dog også altid grofthakkede mandler i massevis, hvilket virkelig kan give dårlige nerver. Min mor køber altid mandelgaven som helst skal være noget, der kan bruges af alle - noget der er blevet en del sværere efter der igen er kommet børn i blandt “deltagerne” :o) Der er dog aldrig blevet gjort forskel på børn og voksne og ingen “snyderi” i fht. hvem der får mandlen.

    Vi danser om træet og vælger på skift en sang eller salme. Som regel synges de efter hukommelsen, så det kan variere, hvor meget vi husker af teksten. Når vi kommer til gaverne er det tilfældigt, hvem der starter, men når man har fået en gave, skal man vælge den næste. Vi kigger altid på hinanden pakker op, så den seance kan tage mange timer.

    Jeg ved ikke, hvor specielt det er - for mig er det jo den mest normale jul, man kan forestille sig :o) Men det er i hvert fald mit bidrag.

    Rigtig glædelig jul til alle,
    Dorthe

  3. Martin siger:

    Juletradition…? Det kan vist siges meget simpelt- Disneys Juleshow kl. 16:00… Uden det, så er det bare ikke rigtig jul… :o)
    Go´ jul :o)

Skriv en kommentar